Galten-Skovby Karate
Velkommen!
…på karateholdet. Siden august 2016 er det blevet muligt at træne karate i Galten. Træningen foregår i Galten-Skovby Kampsport Center.
Målsætningen er, at der tilbydes flere hold i takt med, at der kommer flere medlemmer, og de nuværende medlemmer øger deres færdigheder. Ligesom det på sigt skal være muligt at deltage i træningsseminarer og stævner.
Om træningen
Træningen ledes af chefinstruktør Kjeld Kjærsgaard, 5. dan karate, 1. dan kobujutsu. Kjeld har trænet karate siden 1992 og har fungeret som træner i mere end 15 år med undervisning af både børn, unge og voksne. Kjeld er træneruddannet gennem Dansk Karate Forbund. Kjeld deltager løbende i kurser og træningsseminarer nationalt og internationalt.
Karatestilen vi træner er Wado Ryu, grundlagt og udviklet af Hironori Ohtsuka, 10.dan (1892- 1982). Wado-ryu oversættes bedst til fredens vej (Wa=fred, harmoni, do=vej, ryu=stil, skole). Navnet udtrykker Ohtsukas opfattelse at karatens inderste mening er at opnå et stadie, hvor man ikke behøver at gribe til vold.
Vores tilgang til træningen er baseret ud fra moderne træningsprincipper og pædagogiske tilgange, der fremmer engagement, læring og resultater i træningen.